Hvem er vi?

mød teamet

Fire almindelige mænd, et formidabelt hold:
Roer for Psykiatrifonden og sætter kurs mod ny dansk Rekord

Simon Svendsen, den erfarne havroer, der allerede har udfordret Atlanterhavet, vender tilbage til det åbne hav. Denne gang med et endnu større mål og et endnu større hold. Sammen med Kenni Hansen, Jan Lehn og Zax Thiyakarajah, har de sat sig et utroligt ambitiøst mål – at ro over Atlanterhavet på blot 35 dage og sætte ny dansk rekord.

Drevet af den samme urokkelige vilje og kraftfulde ånd, er disse fire mænd samlet for en mission, der strækker sig ud over det personlige. De roer for Psykiatrifonden, for at kaste lys over de unge, der kæmper mod psykiske udfordringer. Deres 5000 kilometers færd er et symbol på håb, udholdenhed og mod.

besætning

Simon Svendsen
Skipper – (43)

Selvstændig fugemontør

Bor i Faxe Ladeplads, Kæreste med Christina og har 2 børn, Alfred og Nelson

Simon krydsede Atlanterhavet i 2022 i en 2 mandsbåd på 50 dage 22 timer og 44 minutter.

Kenni Hansen
(29)

Salgsdirektør hos Christonik

Bor i Århus, kærester med Emilie

Har været elite cykelrytter hele sin ungdom, løber ultraløb.

Zaxsina Thiyakarajah
(32)

Uddannet personlig træner og finansøkonom. 

Professionel soldat i Forsvaret. Bosat i Holstebro med sine to børn 

Jan Lehn
(45 år)

Oprindeligt fra Holstebro og nu bosat i Hørsholm.

Far til Alfred Emil (17) & Sigurd (15)

Han har tidligere sejlet over Atlanten og i Østen, så havet er ikke ukendt for ham. 

holdet omkring os

Fysisk træner

Gus Barton

Gus er uddannet i sports videnskab fra Exeter universitet i England. Gus har siden 2014 arbejdet med idræts folk og high performance udøvere. 

Gus har gennemført Talisker Whisky Atlantic Challenge 2 gange samt roet rundt om England. Gus har rekorder på alle 3 roture.

Gus har viden og indsigt i hvad det kræver at ro over Atlanten og vi er utrolig glade for at have ham på holdet.

Praktisk træner

Lasse Wulff Hansen 

Lasse roede over Atlanterhavet for første gang i 2018 -udgaven af Talisker Whisky Atlantic Challenge. Sammen med sin partner vandt han parklassen i det års løb med en krydsningstid på 49 dag.

Lasse deltog året efter som en del af et firemandshold og ro Atlanterhavet igen. Med en krydsningstid på 37 dage og et meget anderledes dynamisk hold åbner det op for en forståelse af, at hvert løb er unikt. Lasse har også deltager i løbet i en solo båd. Lasse krydsede også stillehavet i en firemandsbåd i 2023.

Derfor kan vi ikke få en bedre og mere erfaren træner på det praktiske område. Lasse ved præcis hvordan vi skal forberede os og hvilke faldgrupper vi skal undgå.

Mental træner

Lars Robl

tidligere jægersoldat, psykolog og ekspert i high performance coaching. Med en unik kombination af erfaring fra Danmarks Specialstyrker og en stærk akademisk baggrund, hjælper Lars både eliteatleter, e-sportshold og erhvervsfolk med at frigøre deres fulde potentiale.

Som Michelangelo sagde: “I saw an angel in the marble and carved until I set him free.” – vi tror på, at det samme gælder mennesker. Potentialet er der allerede. Det skal bare frisættes.

Bliv en del af besætning som sponsor

Din sponsorering rækker langt ud over traditionel logo-eksponering. Du får en ægte fortælling om udholdenhed og purpose, der kan engagere dine stakeholders og styrke din virksomheds værdier.

Vi dokumenterer hele rejsen gennem professionelt produceret content, der kan anvendes i din egen kommunikation.

👉 Med et bidrag på 250 kr.
kommer dit navn med over Atlanten

Projektet kræver en kæmpe indsats, og vi har brug for jeres støtte! 🙏

📲 MobilePay: Skriv navnet, der skal stå på båden, i kommentarfeltet.

Tak for jeres opbakning – det betyder mere, end vi kan beskrive! 🌅